M/F Columbus

Besætning og job på Columbus

Columbus har en besætningsfastsættelse på to personer, hvor det ene besætningsmedlem som minimum skal være kystskipper eller færgenavigatør, og det andet besætningsmedlem som minimum skal have bevis som bedstemand. 

Ledige stillinger

Operatøren på Kulhuse - Sølager er FHSupport, der altid er på udkik efter nye medarbejdere, der kan indgå i vores stærke team.

Hvis du har de nødvendige papirer eller de skal fornyes så kontakt os endelig på kenneth@fhsupport.dk. Dette gælder også, hvis du er i tvivl, om du eksempelvis kan opnå bevis som bedstemand - FHSupport assisterer gerne med at undersøge mulighederne for, om du kan arbejde på Columbus. 

Krav til besætning

Kystskipper

Uddannelse til kystskipper tager 3 år medmindre du har betydelig erfaring og sejltid fra det maritime erhverv. 

Færgenavigatør

Uddannelse til færgenavigatør er oprettet for at få uddannet flere til at sejle mindre lokale færger som eksempelvis Columbus.

Din uddannelse sker i samarbejde med med et færgeselskab, hvor du også skal i praktik. FHSupport indgår gerne aktivt i at støtte og sikre uddannelse og praktik af den rigtige kommende færgenavigatør til at sejle Columbus. Hvis det måske var noget for dig, så skriv til os og lade os vende mulighederne.

Bedstemand

Papiret som bedstemand udstedes af Søfartsstyrelsen og kræver - udover en række kurser - minimum seks måneder sejltid i internationalt farvand.

Det er ingen faste retningslinjer for, hvad der skal til for at opnå papirer som bedstemand, da det er en vurdering fra Søfartsstyrelsen og de maritime uddannelsesinstitutioner. 

Aktive papirer

For at kunne indgå som besætning på Columbus skal dine papirer selvfølgelig være up-to-date. 

Hvis du mangler at tage kurser eller andet for at generhverve dine papirer, så kontakt os gerne for at få lagt en plan for, hvorledes du i fremtiden kan indgå i besætningen på Columbus.